Til Vægs

- er en platform for kunst i det offentlige rum, arkitektur og sociale byrumsløsninger.

Lundtoftegade
2200 København N
Tor til søn 9:00-19:00

Albin Werle

Kom Lys, kom Skygge

Til Vægs

OM UDSTILLINGEN:
Udstillingen ‘Kom Lys, kom Skygge’ er en imaginær park der breder sig ud over Lundtoftegade. Syv skærme præsenterer syv animerede billeder af forfaldne og overgroede lystslotte og springvand, hvor hver struktur manifesterer et begreb: spørgsmål, regler, drømme, ønsker, sandhed, løgne og beslutninger.

‘Kom Lys, kom Skygge’ inviterer beboere og beskuere til at bruge disse begreber som udgangspunkt for at lave lege, spil og fællesskaber – til at udforske, og bygge videre på den imaginære park med sine egne begreber og strukturer.

OM KUNSTNEREN:
Albin Werle er en billedkunstner der primært beskæftiger sig med at lave spil – interaktive kunstværker, der befinder sig et sted mellem brugsgenstande og talismaner, besværgelser og vuggeviser. Hvert spil er en sammensmeltning af billeder, taktile materialer, og mundtlige eller nedskrevne instruktioner – de er kunstværker der skal berøres, flyttes og drejes, de skal synges og udtales. Spillerne interagerer med hinanden ved at aktivere objekterne – gennem poetiske udsagn og strategiske handlinger skaber spillerne sammen med spillet en trinvis voksende koreografi af sociale, konceptuelle og sanselige indtryk og udtryk. Sammen med objekterne udforsker spillerne filosofiske, æstetiske og politiske muligheder hos begreber, materialer og interaktionsmønstre.