Til Vægs

- er en platform for kunst i det offentlige rum, arkitektur og sociale byrumsløsninger.

Lundtoftegade
2200 København N
Tor til søn 9:00-19:00

Malene landgreen

Åbning af Malene landgreens vægudsmykninger i Lundtoftegade

Til Vægs

Malene Landgreen fik i 2018 til opgave at udsmykke Lundtoftegades lange parterregange.

Det er der kommet 4 smukke udsmykninger ud af, som vi er meget stolte over at kunne vise frem denne fredag.

Malenes udsmykninger har alle det, der kan kaldes et bladmotiv til fælles. Udsmykningerne introducerer et organisk forløb, der varierer farvemæssigt og danner rammen for et nyt, både koloristisk, grafisk og rytmisk motiv.

Farverne er nøje udvalgt til Lundtoftegade med et ønske om at frembringe lys, helhed og harmoni i parterregangene. Denne nøje udvalgte farvepalette kan varieres i det uendelige og forstærker motivet og dets overgange, hver gang et bladmotiv repeteres i en ny farve – den ene farver griber den næste og motivet vokser.

Selvom motivet repeteres bliver det også hele tiden forandret. Ny farve. Ny størrelse. Ny placering. Nye farvesammensætninger. Alt sammen noget, der optimerer stedets genkendelighed og muligheden for at orientere sig. Hver opgang får derfor sin egen nye farve og identitet, der kan fungere som pejlemærke for beboerne Lundtoftegade.

Biografi:

Malene Landgreen (1962) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1994. Landgreen bor og arbejder i København og Berlin. Beskæftiger sig med maleri, in situ og udsmykning.

Malene Landgreen har fra 2011 modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse og har udstillet en lang række steder i ind- og udland.
Læs mere om Malenes udstillinger på hendes hjemmeside http://malenelandgreen.dk.