Stand by me

Filmkollektivet Sharna Pax

Udstillingsperiode: 10. januar 2020 – 01. marts 2020

Foto: Nils Elvebakk Skalegård

Det er med stor glæde at Til Vægs kan præsentere den første udstilling i det nye udstillingsprogram ”Topos – verden som scene”.
Til Vægs har hertil inviteret filmkollektivet Sharna Pax til at kuratere de syv skærme og det har udmundet i udstillingen Stand by Me med værker skabt af syv lokale og internationale billedkunstnere og filmskabere.

De syv udvalgte værker vises på hver sin skærm under udstillingsperioden og beskæftiger sig alle på forskellig vis med en aktivering af det man kunne kalde “det passive apparat” – kameraet, skærmen eller billedet, som vi (gen)kender det. Værkerne interagerer med eller forstyrrer billedets oprindelige form og funktion, og på denne måde udspiller de forskellige scenarier for skærmen som scene – med det offentlige rum og publikum i en tvetydig rolle som både aktør og beskuer.

Titlen Stand by Me henviser både til musiknummeret af Ben E. King fra 1962 – en populær klassiker, en genklang fra fortiden og en romantisering over loyalitet og troskab trods alt. Derudover og som en langt mere direkte sproglig reference, henviser titlen til den handling, det er at stå ved noget, at stå ved siden af noget. Som koncept fungerer udstillingsplatformen Til Vægs uden lyd til skærmene. Men her kunne man forestille sig, at de syv videoværker fungerer med sangen Stand by Me som soundtrack på repeat – kun mnemoteknisk fremprovokeret af beskuerens egen reference og hukommelse.

——-o——-

Wojciech Bąkowski bruger i værket Suchy Pion (Dry Standpipe) fra 2012 videooptagelser som skulpturelle elementer i et tidsbaseret univers af drømme, forliste forhold og fejltagelser. Han animerer sig gennem videoen og opløser det enkelte billede til tredimensionelle figurer.

Nazli Dinçel re-fotograferer i Reframe (2009) otte stereoskopiske lysbilleder via en optisk printer – et apparat, der hovedsageligt blev brugt i den analoge tidsalder til at manipulere analoge moving image film og skabe special effects. Lysbillederne portrætterer en militær officer og hans familie på ferie i Cuba omkring år 1948-50. Aktiveringen af de stille frames genopliver de vibrerende kroppe fra årene inden revolutionen opslugte dem i 1952.

Asta Meldal Lynge’s værk Camera Shake fra 2013 består af en serie af optagelser af facader og bygninger, mens det digitale kamera er rystet voldsomt. Denne handling forstyrrer billedet, som kunstneren delvist har restaureret i efterbehandlingen; hver enkelt frame er re-positioneret i et forsøg på at fastholde et stille billede på en måde, der ryster billedet og bygningernes fundament.

I det animerede videoværk Climbing (2009) af Jesse McLean klatrer et png-logo i form af det velkendte pegefinger-symbol opad et uendeligt højt bjerg. Det manipulerede landskab er skabt af utallige Google Maps billeder af bjerge, og McLean leger med den passive krop bag denne aktive og nærmest meditative sisyfos-handling på den inaktive skærm.

I Girls in Malls fra 2009 krydsklipper kunstneren Olga Pedan found footage optagelser af pulsende piger i shopping centre med pulserende digitale sole. “Det var som om solen var rejst ind i deres hænder. De havde kontrol over dens overflade. Den konstante pulseren af opvarmning og nedkøling. Solsystemernes balance var i deres hænder og alligevel formåede de at se så afslappede ud. De vidste, at alle kiggede, men lod alligevel som om de var alene; dette var spillet, der blev spillet. De var gudinder af hede.”

I Dreamachine af Winstanley Schtinter fra 2018 roterer et kamera rundt om den af samme titel Dreamachine, et stroboskopisk lysapparat opfundet af Brion Gysin i 70’erne – også kaldt “det første kunstværk, som skal ses med lukkede øjne.”

Steve Hates Fish (2015) er filmet på en smartphone gennem en oversættelses-app, som er blevet indstillet til at oversætte fra fransk til engelsk. Det forvirrede og rastløse softwareprogram forsøger i filmen at tolke al tekst og skiltning John Smith møder i det offentlige rum på en travl London shoppinggade.

Suchy Pion / Wojciech Bąkowski / 2012 / 13 min
Reframe / Nazli Dinçel / 2009 / 4 min
Camera Shake / Asta Meldal Lynge / 2013 / 5.23 min
Climbing / Jesse McLean / 2009 / loop
Girls in Malls / Olga Pedan / 2009 / 6 min
Dreamachine / Winstanley Schtinter / 2018 / 4.33 min
Steve Hates Fish / John Smith / 2015 / 5 min

——-o——-

Sharna Pax består af Maeve Brennan, Therese Henningsen og Tinne Zenner og har siden 2013 samarbejdet med fokus på antropologi, dokumentar og billedkunst i form af kuraterede filmvisninger, diskussioner og udgivelser som del af deres løbende dialog.

Udstillingsperiode: 10. januar – 1. marts 2020
Torsdag til søndag fra kl. 09.00-19.00