Til Vægs

- er en platform for kunst i det offentlige rum, arkitektur og sociale byrumsløsninger.

Lundtoftegade
2200 København N
Tor til søn 9:00-19:00

Amalie Smith

Sang om planeten

Lundtoftegade

Amalie Smith har produceret en børnesang til en tid, hvor både børn og voksne må lære at tænke planetarisk. Teksten kører som lydløs karaokevideo på skærmene.

Til åbningen den 21. september 2024 synges sangen som fællessang fra skærmene kl. 14.30. 

Amalie Smith (f. 1985) er forfatter og billedkunstner, og hendes arbejde spænder over et tværmedialt felt mellem ord og billede, blandt andet film, installationer, vævninger, lydvandringer samt skønlitterære bøger, heraf senest Thread Ripper (Gyldendal, 2020). Smith er uddannet fra Forfatterskolen i 2009 og Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015. Samme år modtog hun Kronprinsparrets Stjernedryspris, i 2017 det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond og i 2023 N. L. Høyen Medaljen.

Credits:
Tekst og video: Amalie Smith
Komposition og indspilning: Simon Brinck
Sang: Camilla Bang

Udstillingen er støttet af Nørrebro Lokaludvalg, Augustinusfonden og Statens Kunstfond