Rodrigo Andreolli
Mirroring Places - An Archeology of MemoriesTil Vægs
–
Med udstillingen Mirroring Places – An Archeology of Memories sammenvæver den brasilianske kunstner Rodrigo Andreolli forskellige lag af tid og steder. Kunstprojektet spænder over det almene boligområde AKB København - Lundtoftegade i Danmark såvel som kvarteret Bixiga i centrum af São Paulo, Brasilien, og reflekterer poetisk over processer omkring hukommelse, urbanisering og bearbejdning af omgivelserne.
Skabt i samarbejde mellem Rodrigo Andreolli - som er tilknyttet det anerkendte Teat(r)o Oficina; og Til Vægs, er dette et projekt, der ser på gentrificering i en global kontekst. Uanset et lands rigdom bliver beboere med lavindkomst skubbet ud af byerne. Hvad er konsekvenserne af denne udvikling? Hvordan vil den ændrede demografi påvirke byernes liv, hvordan vil det påvirke os. Og hvilke (lokal)historier vil forsvinde?
Mirroring Places – An Archeology of Memories er skabt på baggrund af interviews med folk, der bebor de to boligområder - interviews baseret på objekter, der har personlig værdi for beboerne. Udstillingen fremkalder spor af de fortællinger, der er samlet gennem disse møder og forener dem i mixed-media installationer der både består af fysiske skulpturer og augmented reality i det offentlige rum, der afslører den mangfoldighed af liv, der udgør begge steder og giver genklang i forholdet imellem dem.
Udstillingen er en del af et større samarbejde mellem Rodrigo Andreolli, Til Vægs og Teat(r)o Oficina støttet af Nordisk Kulturfond – Globus Call og spænder over udstillinger og konferencer i både København og São Paulo.
Udstillingen er også støttet af Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond.
Koncept og udvikling:
Rodrigo Andreolli
Web og Augmented Reality:
Johanne Aarup Hansen/ Flexwerker
Benjamin Balder Bach
HoloLink
Kunstnerisk og produktionsmæssigt samarbejde:
Clara Jaxuka Morgenroth
Marilia Piraju
Transkribering og speak:
Sol A. Wendel
Særligt tak for fortællinger og objekter til: Alex, Bo, Dorthe, Hans, Katja, Line, Michella, Myriam, Naima, Pachara, Rashid, Rene, Rose, Søren-Emil, Thomas og Trine
Tak for hjælp til: Teat(r)o Oficina, AKB København - Lundtoftegade og Fablab RUC v. Bo Thorning, Nikolaj Møbius, Nicolas Padfield og Sara Daugbjerg
Rodrigo Andreolli bevæger sig i sin kunstneriske praksis gennem performance og scenekunst. Han ser på kroppen som et element for følsom aktivering af de synlige og usynlige lag af offentlig substans og rum, og han skaber interdisciplinære værker, ofte med et aspekt af stedspecificitet og lokal involvering.
Rodrigo Andreolli har en MA i koreografi og performance ved Institute for Applied Theatre Studies (ATW), JLU, Gießen, Tyskland (2018-2021) og var tilknyttet forsker ved ACT, Arts, Culture and Technology Program ved MIT - Massachusetts Institute of Technology (2020).
Teat(r)o Oficina er en anerkendt teatertrup grundlagt i 1958 af en gruppe kunstnere; instrueret af José Celso Martinez Correa. Beliggende i Bixiga, São Paulo, fungerer Teat(r)o Oficina som et manifest/teater, præget af det spektakulære, der befinder sig mellem teatralske udtryk, musikalske præsentationer, dans og forestillinger både i den ikoniske bygning designet af Lina Bo Bardi og i det omkringliggende offentlige rum.