Til Vægs

- er en platform for kunst i det offentlige rum, arkitektur og sociale byrumsløsninger.

Lundtoftegade
2200 København N
Tor til søn 9:00-19:00

Annika Ström

Ingenting – Nothing

Til vægs

Selvom alle fire film åbner op for mere end én fortolkning, etablerer de tilsammen et betydeligt “intet” – en påtrængende tomhed – hvor alt er tabt, alt er væk. Samtidig mærkes også nærværet af intetheden som et nulpunkt – en velsignelse, hvor alt er muligt. På den måde veksler filmene mellem håb og fortvivlelse. De fire film er på samme tid højstemte og nonsens, alvorlige og humoristiske, nærværende og distancerede, og dét som virker enkelt, udfolder sig i kompleksitet og alsidighed.

Annika Ström er født 1964 i Helsingborg i Sverige og bor i dag i London. Mike Bode har engang beskrevet Ströms kunstneriske virke som “det kortslutter hjernen”. Det er den bedste måde at sammenfatte hendes kunstneriske virke på. For uanset om hun arbejder med performance, video, tekst eller andre medier, så slår det gnister og sætter en stopper for betragtningsmaskineriet. Med en elegant enkelhed og dybsindig humor betragter hun elendigheden i det sociale samvær, kunstverdenens kønsstrukturer og karriereanatomi. I en række værker har hun også vendt op og ned på hverdagssproget.

Film:
Crystal Brain 2 min 2010
The Dying Colour 1 min 2010
Sunshine head 1 min 2010
Ingenting – Nothing/ 1:40 min 2012

Udstillingen er kurateret i samarbejde med Per Brunskog